KAIZEN KARATE DO

 

Nyhedsarkiv

 

 

Her kan du se "gamle" nyheder, der også fortæller en historie om klubbens aktiviteter!

 

Desuden vil du kunne finde billeder og informationer, som ikke har fundet plads andre steder

 

 

Freja Sofie Katborg i top 8 til Austrian Junior Open!

 

Freja Katborg deltog 16. juni i Austrian Junior Open, et stævne, der rangerer lige under EM. Med en række gode katakampe, hvor Freja blandt andet mødte både den senere guldvinder og landsholdskammeraten Rikke Linck, der vandt bronze, sluttede Freja på en flot top 8 placering. Dette sikrer Freja en status som B-kæmper med 245 landsholdspoints. Stort tillykke til Freja!!!

 

Sensei Henrik deltog ved samme stævne som dommer, og blev udtaget til også at skulle dømme finaler.

 

 

Talent Cup

2012

 

 

Rasmus Jørgensen fra Kaizen deltog sammen med Freja Katborg i den traditionsrige Talent Cup i Ulfborg - stedet hvor unge kæmpere mødes og får pudset stævne-erfaringerne af!

 

Rasmus drog hjem med en flot guldmedalje, efter en teknisk flot kampindsats.

 

Til lykke med resultatet Rasmus.

 

 

 

 

DM 2012 i Helsingehallerne

april 2012

 

Det var ikke bare klubbens bedste kæmpere, der var aktive den 20.-22. april 2012 under DM!

 

Der skal også lyde en stor TAK og til lykke til Heidi Jørgensen, der hargennemført Dansk Karate Forbunds diplomofficial uddannelse!

 

Heidi var på plads ved tidtagerbordene fra tidligt lørdag, og hele dagen igennem. 

 

Som en flot afslutning på hendes indsats, fik hun tjansen ved bordet under seniorfinalerne om aftenen også!

 

Henrik Katborg deltog aktivt som dommer alle 3 dage, ligesom både Kristen og Freja Katborg havde dommertjanser om søndagen.

 

I forbindelse med DM fik Sensei Henrik ny dommergrad: Referee A Kumite / Judge A kata.

 

Disse dommergrader er de højeste, der kan opnås i Danmark, og Sensei Henrik er indstillet til at gå op til nordiske dommergrader næste år.

 

Til lykke!

 

 

Freja Katborg - kata

 

 

Kristen Katborg - kumite

 

 

 

WW Cup 2012, Puderbach

april 2012

 

Kaizen Karate Do, Kolding, deltog den 12. april i WW Cup i Puderbach ved Koblenz. Stævnet er stort med deltagelse fra Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Ukraine og selvfølgelig Danmark og Tyskland.

 

Rasmus Jørgensen måtte desværre udgå efter første kamp med en skade, Freja Katborg tog en flot sølvmedalje i Junior Kata samt bronze i Junior Kumite. Kristen Katborg kunne efter flere hårde kampe tage bronze med hjem i Senior Kumite.

 

 

Ishøj Kumite Cup

januar 2012

 

 

Kaizen Karate deltog i et veltilrettelagt stævne i Ishøj 28.-29. januar 2012.

Rasmus Jørgensen stillede op i junior klassen, hvor han efter at have vundet første kamp, mødte en stærk landsholdskæmper i 2. runde. Efter en sej kamp i opsamlingsrunden, måtte Rasmus tage til takke med en 4. plads.

 

 

I tråd med klubbens filosofi stillede Kristen Katborg op på et mixet hold i Senior Hold puljen - sammen med Costas Pappas, Spiros og Dimitris Margaritopoulos fra Grækenland. Efter en række spændende kampe endte holdet på skamlen og modtog en fortjent guldmedalje.

 

 

 

 

Freja Katborg på katalandsholdet

november 2011

 

Efter kun 2 måneder som junior (16-18 år) har Freja kvalificeret sig i juniorklassen til optagelse på Dansk Karate Forbunds katalandshold. Herefter er Freja blevet godkendt som Team Danmark elev på Kolding Gymnasium.

 

Til lykke til Freja!!

 

 

Freja Katborg vinder British Open 2011

oktober 2011

 

 

Efter en række spændende kata kampe, vandt Freja Katborg guld i Kata junior til British Open 2011.

 

 

 

Seminar med Sadaaki Sakagami i Irland 

august 2011

 

 

Sammen med Sensei Rene Thyge, Sensei Michael Andersen, Sensei Anders Uhrenfeldt m.fl. fra Bosatsu i Valby, har Henrik Katborg deltaget i et Itoso Ryu seminar i Irland.

 

Det var Sensei Henriks første møde med Sadaaki Sakagami og resten af Itoso Ryu folkene fra Europa, og selvsagt en stor oplevelse - både karatemæssigt og socialt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      Kaizen Karate Do - kontakt os på tlf. 23 64 77 55, eller send en mail til Sensei@KaizenKarate.dk