ABC Holdene

Efter sommerferien vil vi starte to ABC hold op. Forventet opstart 12. august 2025 (kan blive ændret)

ABC holdene er  hold for børn med særlige forudsætninger, som kræver lidt højere til loftet og mere tålmodighed end vore traditionelle karatehold kan tilbyde.

Vores målsætning med holdene er at opbygge en motorisk og teknisk kompetence samt mentalt overskud hos børnene til på sigt at kunne indsluse dem på et af vore traditionelle hold.

Der vil være en begrænsning på 12 deltager på disse hold, så vi med to instruktører kan sikre den fornødne opmærksomhed på den enkelte deltager.

Træningen vil foregå i en dialog og samarbejde med forældrene omkring barnets individuelle behov, og vi forventer derfor at forældrene er tilstede i en introduktionsfase.

Optagelse og indmelding sker efter en gensidig vurdering på baggrund af to prøvetimer.

ABC Hold I træner mandage og ABC Hold II torsdage, begge 16.00 - 17.00 og kontingentet fremgår af oversigten under "medlemskontingenter".

Vore instruktører på disse hold har en pædagogisk uddannelse og har faglig erfaring og specialviden om børn med særlige forudsætninger.

Kontakt Henrik Katborg for yderligere information:

[email protected]

Mob. 2364 7755.

Nedenfor har vi lagt et par links til undersøgelser og ekspertudsagn om karates positive gevinster for børn med forskellige forudsætninger. Klik på linkene for at komme til undersøgelserne:

 

Kampsport hjælper autister>>

Kampsport giver vilde drenge ro>>

Karate hjælper 11 årige Oliver>>